En enkel og elegant hvid damaskdug med smukke detaljer. Dugen klæder bordet på i en dekorativ, stramt komponeret æstetik for at give plads til og hylde livet omkring det veldækkede bord.
Med sin iboende elegance og sit smukke design er den hvide STILL LIFE dug et tidløst element i borddækningen. En født klassiker til livets højtider og alle stunderne ind imellem. I hvid understreges dugens og selve designets karakter som et stilrent tableau, der kan udfyldes alt efter den ønskede stemning og stil. Fra den enkle, minimalistiske opdækning til fransk bistro eller festlig fødselsdag.
Bag designet står Cecilie Manz, der har sat et markant aftryk på dansk designtradition. Med STILL LIFE designet har hun med reference til malerkunstens stilleben skabt et stringent geometrisk mønster med rum af horisontale og vertikale linjer, der gentager sig selv. Som en ekstraordinær detalje går dugens mønsterrapport over flere meter. Resultatet er en unik signatur og en dug, der på samme tid er klassisk og moderne. Stofservietter i hvid eller en smuk kontrastfarve vil fuldende udtrykket.
STILL LIFE designet fås også som bordløber og dækkeservietter, og kollektionen byder derudover på RAIN viskestykker designet af Cecilie Manz.
BEMÆRK! De opgivne mål er mål efter vask.
[b]Om Damaskduge:[/b]
[b]Om Damaskduge:[/b]
- Vævet af 100% ægyptisk, dobbelttvundet kæmmet bomuld
- Vask ved 60°C. Hvide damaskduge tåler vask ved 95°C.
- Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask. Vi anbefaler hængetørring af duge, da det givet et glat resultat og er bedre for miljøet.
- Husk at følge vaskanvisningen da vask ved netop 60 °C får bomulden til at åbne sig og blive vasket ren. Mange tror de skåner dugen ved at vaske ved 40°C, men produkterne er lavet til at holde til en højere temperatur.
- Valg af størrelse på dugen afhænger af, hvor meget nedhæng du ønsker. Vi anbefaler 25-30 cm i enderne af bordet for at få det smukkeste fald. Har du eksempelvis et bord på 1 x 2 meter anbefaler vi størrelsen 140 x 240 cm.